Hvor præcise er de danske befolkningsprognoser?

Hvert år laver Danmarks Statistik en befolkningsfremskrivning, hvor de kommer med et estimat for befolkningens fremtidige størrelse og sammensætning for hver af de næste 50 år. Disse tal bruges af staten, regionerne og kommunerne, og har stor betydning i forbindelse med at kunne langtidsplanlægge behovet for skoler, sygehusvæsenet, plejehjem og hvorvidt det er nødvendigt af afskaffe efterlønnen. Da tallene kan have en indflydelse på lokal- og nationalpolitik er det vigtigt, at de er så præcise som muligt, men Danmarks Statistik giver ikke nogen opgørelse af nøjagtigheden af deres prognoser. Heldigvis kan man selv sammenligne de gamle fremskrivninger med den faktiske udvikling, hvis man graver de historiske data frem.

Danmarks Statistiks årlige udgivelse indeholder både en befolkningsfremskrivning for hele landet for de næste 50 år og en kortere prognose for de enkelte landsdele og kommuner. Danmarks Statistik startede med at lave regelmæssige befolkningsprognoser i 1970 (dog ikke årlige), og de “gamle” befolkningsprognoser fra 1970 og frem kan hentes online fra Danmarks Statistik hjemmeside.

Hvis vi henter det faktiske folketal, og de gamle prognoser fra Danmarks Statistik, så kan vi for hver prognose se, hvor godt den har beskrevet det faktiske forløb. Resultatet er vist i figuren nedenfor, hvor vi viser befolkningsprognoser fra 1970, 1974, 1977, 1990, 2000, 2010 og 2015.

Figur 1: Den sorte kurve viser det faktiske folketal, mens hvert af de farvede kurver viser en prognose. Prognoserne er forankret i det år, hvor de er udgivet.

Overordnet må man sige, at befolkningsprognoserne har ramt den virkelige udvikling meget fint. Det er klart, at modellerne er bedst til at prædiktere udviklingen på kort bane, men selv på længere sigt klarer fremskrivningerne sig fint.

Den eneste afstikker er prognosen fra 1990, der er helt skæv. Prognosen stammer fra en periode, hvor der siden begyndelsen af 1980’erne skete to ændringer i fødemønstret i Danmark. For det første faldt fertilitetesraten (det havde den også gjort tidligere, men den var særlig lav i denne periode), og for det andet skete der en ændringen i timingen af børnene. Mange kvinder ventede lidt længere inden de fik deres første barn, så det så ud som om, at der blev født endnu færre end forventet (for de flestes familiers vedkommende blev dette “indhentet” ved at få barn nummer 2, 3 osv. hurtigere derefter).

Modellen fra 1990 brugte de seneste fødselsrater, og her kunne man se, at ikke nok med at fertiliteten var lav, så lod det til at kvinderne fødte færre børn end forventet, så prognosen afspejlede dette, da den - alt andet lige - brugte de seneste observerede hændelser til at beskrive ændringer gennem alle fremtidige år, hvilket forstærkede den lokale effekt, der var i de pågældende år.

Befolkningen bliver ældre og ældre og hvis man vil tage højde for en aldrende population, så nytter det ikke noget at bruge de nuværende estimater for overlevelse i de enkelte aldersgrupper. I forbindelse med befolkningsprognoserne er det derfor nødvendigt at tage højde for at dødeligeheden med tiden vil falde blandt de ældste. Derfor har Danmarks Statistik siden 2010 lavet befolkningsfremskrivningerne for hele landet i samarbejde med DREAM. DREAM består af af flere modeller, og den undermodel, der står for befolkningsfremskrivningen benytter Lee-Carters metode1 Løst sagt bruger man SVD til at finde overordnede trends i ændringer i dødeligheden fra de foregående år. Denne estimat for trenden tilføjes prognoserne, og bruges til at opdatere de seneste periodebaserede 1- eller 5-års overlevelsessandsynligheder fremgangsmåde til at sænke dødeligheden og dermed indirekte resultere i en befolkning, der bliver ældre og ældre.

comments powered by Disqus