Danskernes fødselsmønstre

Af: Claus Thorn Ekstrøm, 29. februar 2016

“I de gode gamle dage havde danskerne ikke andet at lave om vinteren end at putte sig under dynerne med det resultat, at der blev født flest børn hen på sensommeren. Og sådan er det stadigvæk”. Det er i hvert fald en kommentar, som man ind imellem hører, men kan det nu også passe?

Danmarks Statistiks statistikbank er en næsten uudtømmelig ressource at gå på jagt i, og det viser sig at være overrasksende let at hente data fra statistikbanken og undersøge sagen selv. Fra statistikbanken kan man hente oplysninger over antallet af levendefødte per måned fra 1901 og frem til december 2015Tabellen bliver løbende opdateret hos Danmarks Statistik, så det er muligt selv at opdatere oplysningerne. . Figuren herunder viser for hvert år den måned, hvor der er født relativt flest levendefødte børn (når man har korrigeret for, at månederne har forskellige antal dage og at det ind imellem er skudår). Det er små marginaler, der adskiller fødselshyppigheden i de enkelte måneder, og punkternes størrelse angiver hyppigheden (små punkter er lige over 1/12, mens større punkter svarer til større andel).

A figure in the main column.

Det viser sig, at den måned, hvor der er født relativ flest levendefødte børn, har været overraskede stabil henover årene. I størstedelen af 1900-tallet blev der født relativt flest børn i marts måned, og pånær en enkelt afstikker i 1919 så var det meget regelmæssigt. Fra midt i 1980’erne er der over en ret kort årrække sket et markant skift, så der nu - stadig forbavsende stabilt - bliver født flest børn omkring juli. Regner man ni måneder tilbage, så har danskerne tidligere ikke været ekstra flittige i de mørke vintermåneder, men de må til gengæld have nydt sommeren ekstra meget.

Danskernes fødselsmønstre - 29/02 2016 - claus og sandsynligvis.dk