Selvfølgelig hedder det et test

Af: Claus Thorn Ekstrøm, 27. juni 2017

Statistikere siger et test (altså test i intetkøn), når de taler om et statistisk test, men for personer uden for miljøet skurrer dette noget i ørerne, fordi man i dansk tale og ifølge dansk retskrivning udelukkende bruger begrebet en test (i fælleskøn). For statistikere er sprogbrugen dog klar - hvis man laver en test, så er det fordi man er til eksamen, får foretaget en dna-test, laver et forsøg eller tilsvarende, men det er ikke et statistisk test man laver. Hvorfor er det sådan?

Forleden blev jeg igen spurgt om min sprogbrug omkring et test, og hvorfor statistikere konsekvent skriver ”et test”, og ”testet”. Ifølge dansk retskrivning burde det være ”en test” og ”testen”, når man hentyder til navnene på metoden og ikke taler om, at ”noget er blevet testet”. Der er ingen tvivl om, at stavemåden afspejler en faglig praksis indenfor feltet, men jeg måtte ærlig indrømme, at jeg faktisk ikke vidste hvorfor. Sådan har det bare altid været. Jeg mener, at det var Inge Henningsen, der første gang introducerede mig til begrebet i forbindelse med starten på statistikstudiet på KU. Der fik vi at vide, at “sådan hedder det”, og selvom det lød rigtig mærkeligt de første mange gange, så begyndte det efterhånden at hænge ved.

I Ordbog over det danske Sprog fremgår ordet test kun som fælleskøn, og oprindelsen hentyder kun indirekte til den nuværende brug af ordet

I. Test, en. flt. -er. (af lat. testu,testum, sideformer til testa, krukke; ældre fagl.)

kar, krukke der bl.a. anvendtes til behandling og undersøgelse af metaller. vAph.​Chym.​II.570. en Test er et Kar der er tildannet af Træe- eller Beenaske som bliver sammenpresset og udskaaret til at kunne rumme det Sølv man vil fiinbrænde. Hinnerup.​Juv.106. OpfB.2III.213.

II. Test, en. flt. -s ell. (mindre br.) -er. (fra eng. test, af lat. testu(m), egl. sa. ord som I.Test S; opr. især psyk.)

forsøg hvorved man vil konstatere en persons (psykiske) evner ell. ejendommeligheder i en bestemt henseende; prøve; undersøgelse. VilhRasm.​BB.I.126. forskellige Tester anvendtes .. til Bestemmelse af de enkelte Individers Skikkethed for givne Virksomheder. AlfrLehm.​SU.II.177. de Tests, som svarer til (barnets) Alder. Børnepsyk.​(1945).14.

Det oplagte sted at starte, hvis man vil vide noget om dansk statistikhistorie, er at spørge Niels Keiding eller Steffen Lauritzen. Begge er historieinteresserede, og begge kom med samme bud på oprindelsen: Anders Halds bog fra 1948Anders Hjorth Hald (1948) “Statistiske Metoder”. Det private ingeniørforbund. . Og ganske rigtig: Halds bog er spækket med citater om et test som eksempelvis “Det foreliggende Test for Signifikans, u-Testet” og “Udformningen af et Test for Hypotesen $\delta=0$ er stadig genstand for Diskussion”. Halds bog er en af de første danske bøger om statistik, men Halds tanker og fremstilling danner stadig fundamentet for det meste af den statistikundervisning, der stadig foregår i Danmark. Bogen kunne meget vel være ophavet til udtrykket, men fundet viser bare, at udtrykket i hvert fald kan dateres tilbage til 1948.

Begrebet hypotesetest dukkede først op i Neyman og Pearsons værk fra 1928Se H. A. David (1995) “First (?) Occurrence of Common Terms in Mathematical Statistics”. The American Statistician, vol 49, p. 121-133. så et eller andet sted i perioden mellem 1928 og 1948 må udtrykket have fundet sin vej til Danmark. I den periode findes der ikke ret mange danske værker om statistik og den første gennemarbejdede fremstilling er Halds prisopgave fra 1939A. H. Hald (1939) “En matematisk Fremstilling af R. A. Fishers Teorier”. Besvarelse af Universitetets Prisopgave i Matematik for Aaret 1938, p. 121-133. , der sammenfatter Fishers resultater og præsenterer dem i en samlet ramme. Indholdsmæssigt dækker prisopgaven de samme emner, der senere blev til Statistiske Metoder, men Hald bruger formuleringer som at “kontrollere den opstillede hypotese” og taler ikke om at teste hypoteser.

Året senere i 1940 publicerede Niels Arley og K. Rander Buch med Marineministeriets billigelse deres værk om “Sandsynlighedsregning med anvendelse paa Statistik, Fejlteori og Udjævningsteori” Se N. Arley og K. Rander Buch (1940) “Sandsynlighedsregning med Anvendelser paa Statistik, Fejlteori og Udjævningsteori.”. G. E. C. Gad. . Arley og Rander Buch formulerer test af hypoteser som at lave “Sammenligning mellem Teori og Erfaring” og i deres afsnit 10.9 introducerer de $\chi^2$ goodness-of-fit testet som “$\chi^2$-prøven”:

Den i forrige Paragraf omtalte Prøve for Overensstemmelse mellem en iagttaget og en teoretisk Fordeling giver imidlertid ikke noget objektivt Maal for graden af Overensstemmelse. […] Et objektivt Kriterium for Rigtigheden af den anvendte Hypotese har man i $\chi^2$-Prøven.

Heller intet sted gør de brug af udtrykket at teste. Arley og Rander Buchs bog blev genoptrykt nogle år senere i 1943 stort set uden ændringer, og i den forbindelse skrev Hald en anmeldelse af 2. udgaven af bogen i Matematisk TidsskriftA. H. Hald (1943) “Litteraturanmeldelse af N. Arley og K. Rander Buch: Sandsynlighedsregning med Anvendelse paa Statistik, Fejlteori og Udjævningsteori. 2. Udgave”. Matematisk Tidsskrift B, p. 32-39. . Anmeldelsen er grundig og fylder 8 sider, og i den understreger Hald, at Arley og Rander Buch er med til at definere dele af den sprogbrug, som bruges den dag i dag:

“Bogens Betegnelser er baade i matematisk og sproglig Henseende paa flere Punkter gode. Udtrykket ‘Forventning’ erstattes af det mere rammende ‘Middelværdi’ og […] ‘Spredning’ benyttes i Forbindelse med selve Iagttagelsernes Fordeling, medens Udtrykket ‘Middelfejl’ reserveres for Spredningen paa en Størrelse, som er en Funktion af Iagttagelserne

Intet sted i anmeldelsen henvises der dog til et test. De fundne værker tyder altså på, at begrebet et test er opstået et eller andet sted mellem 1943 og 1948. Det er ikke et direkte låneudtryk fra tysk, hvor det hedder Der statistische Test (altså hankøn), men Steffen Lauritzen pointerede, at testum er intetkøn på latin, så det kan være derfra, at inspirationen til udtrykket et test i Halds bog har sin oprindelse. En ting er i hvert fald sikkert: det hedder et statistisk test.

III. Test, et. flt. d. s. (af lat. testu,testum, sideformer til testa, krukke; ældre fagl.)

statistisk metode til at efterprøve en hypotese. Udformningen af et Test for Hypotesen $\delta=0$ er stadig genstand for Diskussion. Hald (1948).

Selvfølgelig hedder det et test - 27/06 2017 - claus og sandsynligvis.dk