En moderne græsk tragedie om statistikeren, der gjorde sit job

Af: Claus Thorn Ekstrøm, 17. september 2017

En græsk tragedie ender sørgeligt og har til formål, at give publikum stof til eftertanke, mens de med medlidenhed følger hovedpersonen gå gennem svære prøvelser og valg. De gamle klassiske værker har de fleste været udsat for i gymnasiet, men den nyeste græske tragedie er mere ukendt. Handlingen kan dog opsummeres kort: “Grækenland sminkede i årevis statistikkerne fra deres statistiske bureau, og den eneste person, der efterfølgende er anklaget og dømt, er ham, der rettede op på det”.

Den græske økonom Andreas Georgiou begyndte i august 2010 på sit nye job som rigsstatistiker og formand for det nystartede ELSTAT - den græske pendant til Danmarks Statistik. Før ELSTAT blev stiftet var Grækenland igennem flere kontroverser omkring fusk med deres økonomiske rapporteringer. I 2001 var Grækenland indtrådt i eurozonen, de overgik til euroen i 2002, men allerede to år senere, i 2004, fik landet sin første advarsel fra EU-kommissionen. Det officielle underskud i Grækenland inden optagelsen i eurozonen var 1.8%, men EuroStat - EU-kommissionens statistiske kontor - afslørede, at underskuddet i virkeligheden var 3.4%. Dette niveau var udenfor EU-medlemslandenes tilladte afvigelse, og hvis sandheden havde været kendt var Grækenland formentlig ikke blevet optaget i eurozonen.

Den græske finansminister måtte indrømme, at tallene havde været sminket, og at der kom bod og bedring, men det gjorde der ikke. Den græske økonomi faldt helt fra hinanden i forbindelse med den globale økonomiske krise i 2009 og i starten af 2010 måtte EU træde til. Underskuddet på den græske balance blev i 2009 opdateret fra 3.7% til 12.5%, i april 2010 vurderede National Statistical Service of Greece (NSSG) - forløberen til ELSTAT - at underskuddet nok i realiteten var 13.6%, hvilket stadig var baseret på beregninger, som EuroStat ikke havde så meget fidus til. NSSG blev af samme årsag opløst og lukket i juli 2010, og efterfølgeren ELSTAT kunne starte på en frisk med en ny og uafhængig chef: Andreas Georgiou.

Udviklingen i nationalt underskud (i procent) for Grækenland og Danmark. Data stammer fra OECD.

Georgiou kom fra et job i Den Internationale Valutafond, IMF, og hans første job i sin nye stilling var at rydde op i problemerne omkring de metoder, der blev anvendt til afrapportering. Og allerede i oktober 2010 kunne han sende et revideret estimat til EuroStat: Grækenlands underskud var tættere på 15.4%. I løbet af en meget kort periode var Grækenlands underskud vokset fra en kritisk niveau til et, der var helt absurd problematisk. EU satte tommelskruerne på, grækerne klagede sig, og da der skulle peges fingre internt i landet blev skytsset rettet mod Georgiou på trods af, at det hele drejede sig om en periode fra før han blev ansat, og som trods kun var et par procentpoint større end det tidligere estimat. Georgiou var ikke en person man inviterede over til et glas ouzo på den lokale taverna.

ELSTATs styrelse var rasende over at Georgiou havde sendt informationer videre til EuroStat uden at de havde godkendt dem, men Georgiou holdt på, at det i lovgivningen stod, at det var rigsstatistikeren, der egenhændigt besluttede indholdet og tidspunktet for at offentliggøre statistikker.

Stemningen blev ikke bedre af at græsk politi afslørede, at næstformanden i ELSTATs bestyrelse havde hacket Georgious email, og sendt oplysninger til andre medlemmer af styrelsen. Næstformanden blev fyret i starten af 2011, tillidsforholdet led endnu en knæk, og Georgiou aflyste samtlige fremtidige møder i styrelsen. Regeringen fyrede resten af styrelsen senere på året efter pres fra blandt andet EU og i september 2011 indledte den græske statsanklager for økonomisk kriminalitet en undersøgelse af om Georgiou havde overdrevet Grækenlands økonomiske underskud, hvilket efterfølgende resulterede i sanktioner fra EU.

Georgiou blev anklagetAndreas Georgiou blev ikke anklaget alene men sammen med to andre seniormedarbejdere fra ELSTAT. Han var dog det primære mål, da det var ham, der havde sendt data videre til EU. for 3 punkter af den græske statsanklager: han havde undladt at nævne, at havde to kasketter på samtidigGeorgiou havde ikke opsagt sin tidligere stilling på IMF, men var kun på orlov fra IMF i starten af sin ansættelse hos ELSTAT. . For det andet, at han undlod at holde styrelsesmøder, og endeligt, at han sendte statistikker ud, som ikke var godkendt af styrelsen, og dermed skadede Grækenland.

I årene siden er sagerne mod Georgious faldet ud til Georgious’ fordel, men de er skiftevis blevet genoptaget, anket eller resultaterne annulleret i en uendelighed. Kostas Karamanlis - der var statsminister i Grækenland i perioden fra 2004 til 2009 - har kæmpet indædt for at få dømt Georgiou og hans to kollegaer for at overdrive underskuddet i 2009 og dermed være årsag til at skade Grækenland overfor EU. I flere instandser er de anklagede blevet frikendt, men senest i juli 2017 har statsanklageren indgivet forslag om at annullere frikendelsen fra appelretten af Georgious og hans to kollegaer. Lad os håbe på, at EUs andre medlemslande kan lægge tilstrækkelig med pres på den græske regering til at sagen endelig bliver frafaldet, og at de græske politikere og den græske befolkningen indser, hvor vigtig det er at have et uafhængigt statistisk bureau.

Vigtigheden af uafhængige statistiske bureauer

I et demokrati er et uafhængigt statistisk bureau ligeså vigtig som ytringsfrihed. Et uafhængigt statistikbureau giver befolkningen mulighed for at holde opsyn med og styr på politikernes påstande og landets tilstand, og det er helt essentielt i et demokrati. De politiske partier nyder dog også godt af et uafhængigt bureau fordi det giver alle politikere adgang til neutrale fakta, og sikrer, at alle - ikke kun regeringen - kan diskutere politik på samme kvantitative grundlag. Og så sikrer det, at landets regering kan handle på baggrund af troværdige data indsamlet og præsenteret ud fra lødige metoder.

Europaparlamentet og -rådet har en ret fornuftig forordning, der angiver følgende principper for nationale statistikker:

faglig uafhængighed: statistikker skal udvikles, udarbejdes og formidles på et uafhængigt grundlag, særligt i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke teknikker, definitioner, metodologier og kilder, der skal anvendes, samt af tidspunkterne for alle former for formidling, uden at der modtages instrukser fra politisk hold, interessegrupper, nationale myndigheder eller fællesskabsmyndigheder, med forbehold af institutionelle rammer, herunder Fællesskabets eller medlemsstaternes institutionelle bestemmelser, budgetbestemmelser eller definitioner af statistiske behov

upartiskhed: statistikker skal udvikles, udarbejdes og formidles på en neutral måde, og alle brugere behandles på lige fod

objektivitet: statistikker skal udvikles, udarbejdes og formidles på et systematisk, pålideligt og uvildigt grundlag; derved skal faglige og etiske standarder overholdes, og den anvendte politik og praksis skal være gennemsigtig for brugere og respondenter

pålidelighed: statistikkerne skal så troværdigt, præcist og konsistent som muligt afspejle de forhold, de skal belyse; det indebærer, at der anvendes videnskabelige kriterier for valg af kilder, metoder og procedurer

statistisk fortrolighed: beskyttelse af fortrolige data om enkelte statistiske enheder, der tilvejebringes direkte til statistiske formål eller indirekte fra administrative eller andre kilder; anvendelse af de indhentede oplysninger i ikke-statistisk øjemed og uretmæssig videregivelse er således ikke tilladt

omkostningseffektivitet: de omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen af statistikker, skal stå i rimeligt forhold til betydningen af de resultater og de fordele, der søges opnået, og ressourcerne skal udnyttes optimalt og responsbyrden begrænses til et minimum. De oplysninger, der anmodes om, skal om muligt kunne udtrækkes direkte fra tilgængelige registre eller kilder.

Situationen i Grækenland viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er for et demokrati, at have et statistisk bureau, der er uafhængigt at politiske interesser. Det er ikke hver dag at man husker, hvor vigtigt det er, men hvor skal vi prise os lykkelige for, at vi i Danmark har et nationalt statistikbureau med ekstrem høj integritet. Tak for det!

En moderne græsk tragedie om statistikeren, der gjorde sit job - 17/09 2017 - claus og sandsynligvis.dk