Historiske danske vejrdata
Klimadebatten havde en fremtrædende rolle ved sidste folketingsvalg, hvor det lidt overraskende viste sig, at stort set samtlige danske partier var blandt de grønneste i landet. Corona-epidemien har skubbet “klimaspøgelset” i baggrunden her det sidste år, men det har selvfølgelig ikke gjort problemet mindre.
Herhjemme har vi i forbindelse med klimadebatten hørt om hockeystavs-sammenhænge i to omgange. Den ene “hockeystav” er regeringens klimaplan for at reducere \(\text{CO}_2\) udledningerne med 70% per 2030, der primært går med at håbe på en grøn teknologisk udvikling i de kommende år, så man kan nå i mål med en kraftig indsats kort inden 2030. Den anden “hockeystav” stammer fra Manns artikel1 Se Mann, Bradley, and Hughes (1999), “Northern hemisphere temperatures during the past millennium: Inferences, uncertainties, and limitations”, Geophysical Research Letters, 26., og viser udviklingen siden middelalderen i gennemsnitstemperatur på den nordlige halvkugle baseret på termometre, træringe, iskerner osv. Manns figur er gengivet som figur 1 nedenfor, og viser en kraftig stigning fra 1900-tallet og frem, og har været flittigt brugt i klimadebatten.
Figur 1: Manns berømte hockey-stick figur. Den blå/røde kurve viser den gennemsnitlige årlige temperaturafvigelse som en funktion af kalenderår, og kurvens form har givet anledning til udtrykket ‘hockey stick’ og har bidraget til diskussionen omkring klimaændringer. (Gengivet fra Wikipedia.com)
Uden at ville starte en større klimadebat så kunne det være interessant at se, om man kan genfinde det samme mønster i danske data. Det er velkendt, at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsender daglige vejrudsigter med detaljer om lufttryk og nedbør, vind, vandstand, havtemperatur, strøm, bølger og glatførevarsler. Hvad der måske er mere ukendt er, at DMI også udgiver en masse rapporter og historiske data fra Danmark, Grønland og Færøerne, som er frit tilgængelige til at lege med.
En af de mere interessante årlige publikationer er Denmark - DMI Historical Climate Data Collection 1768-2019, og den seneste rapport DMI 20-02 indeholder en detaljeret forklaring til de tilhørende data. Blandt andet indeholder datasættet daglige og månedlige oplysninger fra 1768 (!) og frem om lufttemperatur, lufttryk, solskinstimer, nedbør, sne og skydække fra forskellige målestationer i Danmark.
Lad os se om vi kan genfinde den samme stigning i lufttemperatur i København. For hver måned og hvert år fratrækkes mediantemperaturen fra den gennemsnitlige lufttemperatur og så tegner vi ellers forskellen til mediantemperaturen - jo rødere jo mere ligger temperaturen over månedens mediantemperatur, og jo mere blå jo lavere. Resultatet kan ses i figur 2.
Figur 2: Forskel i gennemsnitlig månedlig lufttemperaturer i forhold til månedens median over hele perioden. Rød indikerer højere temperaturer end medianen, mens blå indikerer lavere.
Hvis temperaturen havde været konstant over de ca. 250 år, så ville man forvente at se en tilfældig blanding af røde og blå felter. Som det fremgår af figur 2 er der en kraftig ophobning af “røde” målinger blandt de seneste år, hvilket indikerer at måske nok er sket en forskydning i den gennemsnitlige lufttemperatur over de seneste 250 år. Det er “hockey-stick” resultatet set på de danske data og i lidt mindre skala.
Figur 2 viste den gennemsnitlige lufttemperatur, men det er også værd at se på, om vi har fået mere ekstremt vejr - for eksempel med udslag i mere nedbør.2 Dette er i særdeleshed ekstra vigtigt, hvis man lige har købt en masse paraplyer med reklametryk og rigtig gerne vil bruge dem. Datasættet indeholder også oplysninger som samlet nedbørsmængde (i mm) per måned, og her kan vi lave samme øvelse.
Man skal dog være opmærksom på, at voldsomme regnskyl og skybrud ses som meget ekstreme værdier, og det kan snyde øjet lidt, da disse værdier vil trække farveskalen meget i en retning.
Figur 3: Forskel i gennemsnitlig månedlig nedbør i forhold til månedens median over hele perioden. Rød indikerer mere nedbør og blå mindre.
Der er ikke samme tydelige mønster i det månedlige nedbør, som vi så med lufttemperaturen. Den månedlige skala er heller ikke den bedste, hvis man vil se på ekstreme vejrforhold, da ekstreme hændelser kan blive udglattet henover en hel måned. Heldigvis leverer DMI også data med den daglige nedbørsmængde, og forhåbentlig er den nogen - udover DMI - der synes det kunne være sjovt at gå i gang med at analysere de danske data mere grundigt.
Måske skal man bare glæde sig over, at somrene lader til at blive varmere, og så satse på, at man kan bruge de paraplyer som parasoller.