Danskernes fødselsmønstre - Valentines edition
Valentines dag er over os. Amoriner i luften. Fejring af parforhold, gammel og ny kærlighed. Og ikke mindst kommercielle interesser. Hvad kan det ikke ende med? Som de fleste ved, så kan det ende med børn, så lad os dykke ned i Danmarks Statistiks Statistikbank og tage endnu et blik på danskernes fødselsmønstre.
I 2016 så et af de første indlæg på sandsynligvis.dk dagens lys. Det handlede om danskernes hyrdemåned, der tydede på at være omkring december. Allerede dengang var der ikke noget, der tydede på, at der var ekstra mange fødsler i midten af november - 9 måneder efter Valentines dag.
En påstand man ind imellem hører i samtaler og på sociale medier er, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark er knap 30 år. Lad os undersøge om det er rigtigt, og ikke bare se på gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, men for mødrenes aldersfordeling uanset om det er 1., 2., 3., … osv. barn.
Danmarks Statistiks Statistikbank er en fascinerende og nærmest uudtømmelig ressource til at bliver klogere på danskerne, og det kan ikke understreges nok, hvor heldige vi er at have gratis adgang til Statistikbanken. Her kan man hente data, der viser moderens alder delt op efter barnets nummer i søskenderækken. Den nedenstående figur er baseret på tilgængelige data fra de seneste 5 år. Statistikbanken indeholder detaljerede data for mødre, der føder deres 5., 6., 7. eller 8.+ barn, men for overskuelighedens skyld er 4. eller senere barn slået sammen i det efterfølgende. Det er omkring 1% af alle fødsler i perioden, der er af mødre, der føder sit 5. eller senere barn. Figur 1 viser resultatet.
Figur 1: Oversigt over mødres aldersfordeling ved 1., 2., 3., eller 4.+ barn. Medianalderen for mødrene i de 4 grupper er henholdsvis 28, 31, 33 og 35 år, mens de tilsvarende gennemsnitsaldre er 28.8, 31.1, 33.2 or 35.1 år.
Gennemsnitalderen for henholdsvis 1.-, 2.-, 3.-, og 4.+-gangsfødende er 28.8 år, 31.1 år, 33.2 år og 35.1 år og de tilsvarende medianaldre er 28, 31, 33, og 35 år. Påstanden om at kvinder i gennemsnit er knap 30 år, når de føder deres første barn, er altså rigtig. Til sammenligning er gennemsnitsalderen blandt mødre, der føder deres 8. (eller senere) barn blot 39.5 år. Det overraskede mig egentlig lidt, at de ikke var ældre - det tager trods alt noget tid at gennemføre en graviditet.
32% af førstegangsfødende er over 30, og det lille spænd mellem gennemsnitsaldrene viser tydeligt, at forældrene ikke venter længe, hvis de gerne vi have flere børn.
Det er også værd at bemærke formen på de 4 fordelinger. De er alle pæne og symmetriske, og der er ikke noget, der lige springer i øjnene, der kunne indikere markante kulturelle forskelle i timingen omkring, hvornår man vælger at få børn. I det mindste er eventuelle sådanne effekter ikke kraftige nok til at de træder igennem - eller også bliver de ophævet af tilsvarende modsatrettede normer.