Døden skal jo have en årsag
Stort opslåede landsindsamlinger som ‘Knæk cancer’ er med til at sætte fokus på kritiske sygdomme med gennemgribende påvirkning for patienter og pårørende. Indsamlingerne giver mulighed for at komme bredt ud i befolkningen, informere, indgyde håb, og samle penge til ny støtte og forskning. Det er alt sammen godt. Kræft er blandt de sygdomme, der har største bevågenhed hos befolkningen og hos politikerne. Det øger velviljen til at donere eller afsætte finansiering via sundhedspakker større end til mange andre sygdomsområder. Men hvad dør vi egentlig af?
Endnu engang kan Statistikbanken fra Danmarks Statistik stille data til rådighed.1 Mere specifikt er det tabellen DODA1, der indeholder de data, der er brugt her. Her findes data om dødsårsager for den danske befolkning fra årene 2007-2021 delt op på aldersgrupper og på køn.
Dødsårsagerne i tabellen er oprindeligt inddelt i 26 kategorier, som efterfølgende er blevet reduceret til 15 grupper: Infektioner, Kræft, Medicinske sygdomme, Diabetes, Mentale lidelser, Nervesystemet, Hjertekarsygdomme, Lungebetændelse og influenza, Mave/tarm, Urinvejssygdomme, Sygdomme hos nyfødte, Ulykker, Selvmord, Drab, Andre årsager.
Tabellen nedenfor viser fordelingen af dødsårsager for alle dødsfald i 2021.
| Dødsårsag | Antal døde | Procent |
|---|---|---|
| Kræft | 15883 | 27.79 |
| Hjertekarsygdomme | 11733 | 20.53 |
| Andre årsager | 6909 | 12.09 |
| Lungebetændelse og influenza | 5886 | 10.30 |
| Mentale lidelser | 3675 | 6.43 |
| Nervesystemet | 3202 | 5.60 |
| Mave/tarm | 2349 | 4.11 |
| Diabetes | 1984 | 3.47 |
| Infektioner | 1576 | 2.76 |
| Ulykker | 1487 | 2.60 |
| Urinvejssygdomme | 960 | 1.68 |
| Medicinske sygdomme | 694 | 1.21 |
| Selvmord | 545 | 0.95 |
| Sygdomme hos nyfødte | 235 | 0.41 |
| Drab | 34 | 0.06 |
De to største grupper er kræft og hjertekarsygdomme, som tæller henholdsvis ca 28% og 21% af dødsårsagerne i 2021.
Mentale lidelser inkluderer adfærdsmæssige forstyrrelser og dækker over demens, alkoholmisbrug, skizofreni, sindslidelser og spiseforstyrrelser, og ulykker inkluderer også trafikulykker (i alt 174). Gruppen af andre årsager dækker over alle de dødsårsager, som ikke er dækker af de øvrige grupper.
Samme data er illustreret i figuren nedenfor.
Figur 1: Fordeling af dødsårsager i 2021. Arealet af hver firkant svarer til den relative størrelse.
Udvikling over tid
Fordelingen af dødsårsager har ikke ændret sig meget over de sidste 15 år. Figur 2 nedenfor viser fordelingen for alle aldersgrupper i perioden fra 2007 til 2021.
Figur 2: Fordeling af dødsårsager blandt danskere i perioden 2007-2021. Farverne svarer til de samme dødsårsager som i figur 1.
Fordelingen i de 15 grupper er nogenlunde konstant over perioden, og ved små ændringer er det værd at huske på, at da alle årsager skal summere til 100%, vil en stigning i én gruppe vil blive modsvaret af et fald i den andre grupper.
Dødsårsagerne overfor er fordelt på alle aldersgrupper. Det er dog interessant at se på, hvordan fordelingen ser ud for ældre sammenlignet med yngre aldersgrupper og for mænd i forhold til kvinder.
Figur 3 nedenfor viser fordelingen for de ældre aldersgrupper i perioden fra 2007 til 2021.
Figur 3: Fordeling af dødsårsager for 2021 delt op på alder og køn.
For de ældre er der stort set ingen forskel i dødsmønsteret mellem mænd og kvinder. For de “yngre” (under 50) er mønsteret noget anderledes og adskiller sig også mellem mænd og kvinder. For mænd er det især ulykker og selvmord, der er markant højere end for kvinder. For kvinder er det især kræft og hjertekarsygdomme, der er markant højere end for mænd.
Det er også værd at bemærke, at der blandt de yngre dukker to fremtrædende dødsårsager op: “Sygdomme hos nyfødte” (lysebrun) og “Drab” (lysegrøn). Disse er relativt små samlet set, men da antallet af dødsfald inden 50 udgør disse to årsager en meget stor andel af dødsfaldene. Ligeledes er andelen af selvmord meget stor i denne yngre aldersgruppe.
Kræft er uden sammenligning den hyppigste dødsårsag i Danmark, men ind imellem er det også værd at huske, at størstedelen af befolkningen dør af noget andet end kræft. Og vi skal jo dø af noget.