Hvad skal vi undersøge?

De forskellige artikler er passende vage i deres beskrivelse af effekten af sommertid: hvad har det indflydelse på, og hvor længe varer effekten ved? Det gør det selvfølgelig lettere at “undvige”, når påstanden ikke lige passer. Sommertid er koblet med alt fra trafikulykker, hjerteanfald, selvmord og dårligere søvn, så lad os starte med at se på, om der er en forskel i antallet af dødsfald i ugen efter skift til sommertid, sammenlignet med ugen før. Hvis der er en sammenhæng, vil vi forvente at se en stigning i antallet af dødsfald i ugen efter skift til sommertid. Ved at se på en hel uge undgår vi, at der kan være forskellige risici for at dø afhængig af ugedage (for eksempel er der andre trafikmønstre i weekenden end på hverdage).

Figur 1 viser antallet af dødsfald i ugen umiddelbart inden og efter sommertids start i årene fra 2007-2023. Punkterne ligger pænt langs identitetslinjen, hvilket indikerer, at der ikke er en overdødelighed i ugen efter sommertids start.

Figur 1: Dødsfald i ugen umiddelbart inden og efter sommertids start i årene fra 2007-2023. Hvert punkt viser dødsfald i ugen før og efter sommertids start i et år. Den røde linje er identitetslinjen.

Hvis vi udvider til to uger før og efter sommertids start så får vi figur 2 nedenfor. Her fornemmes det, at der ikke lader til at være en overdødelighed i ugen/ugerne efter sommertid. Faktisk ser det mest af alt ud til, at dødeligheden i “bedste fald” falder stødt og roligt henover de 4 uger. Måske er det solens og forårets komme, der bare gør os godt? Måske er der bare ikke rigtig nogen forskel.

Figur 2: Dødsfald i ugerne umiddelbart inden og efter sommertids start i årene fra 2007-2023. De grå linjer svarer til de enkelte år, mens den sorte linje er udvikilngen i gennemsnit over alle år. Den røde linje markerer starten på sommertid.

Vi kan direkte teste om der er en effekt af sommertid på dødeligheden ved at lave en regressionsanalyse. Vi kan teste om der er en forskel i dødeligheden i ugen efter sommertid sammenlignet med ugen før.11 Her er brugt negativ binomial regression med antal dødsfald som responsvariabel og ugen før/efter sommertid samt år som forklarende variable. Resultatet kan ses i tabellen nedenfor, hvor ugen umiddelbart inden sommertid er referencen og koefficienterne er relative risici. Det meget lille fald i dødelighed, der fremgik af figur 2, ses også her, så risikoen for at dø er mindre i ugerne efter sommertid.22 Vi kan naturligvis ikke sige noget om, hvorvidt disse tal dækker over en kraftig stigning i dødsfald umiddelbart efter sommertidens start kombineret med et pludseligt fald på grund af vejret, men den forklaring virker endnu mere søgt end at sige, at der ikke er nogen effekt. Alle tre relative risici er imidlertid meget tæt på 1 så der sker stort set ingen ændringer i dødeligheden. Det eneste sted er 2 uger før i forhold til 2 uger efter, og det kunne meget vel skyldes, at det bare bliver bedre vejr i løbet af foråret.

Hvad med skiftet til vintertid?

Hvad så med vintertid? Er det godt at vi får lov at sove en time mere? Er det farligt? Hvis vi ser på dødeligheden umiddelbart omkring starten på vintertid, så får vi figur 3 og tabellen nedenfor. Der sker absolut lige så lidt som ved starten på sommertid. Og hvis der sker noget, så peger det i den forkerte retning: dødeligheden stiger, når vi får en ekstra time og bliver mere udhvilede.

Figur 3: Dødsfald i ugerne umiddelbart inden og efter vintertids start i årene fra 2007-2023. De grå linjer svarer til de enkelte år, mens den sorte linje er udvikilngen i gennemsnit over alle år. Den røde linje markerer starten på vintertid.

Farligt er ikke det samme som dødeligt

Nu er “farligt” jo ikke det samme som “dødeligt”, og ovenfor har vi kun set på dødelighed. Det kunne være, at skiftet til sommer- og vintertid gjorde, at vi blev mere syge uden at det betød, at vi nødvendigvis døde.

Problemet med disse påstande om farlighed er, at de er ekstremt upræcise og uens: De kan ikke blive enige om, om det er godt eller skidt at sove en time mere eller mindre. De kan ikke blive enige om, om, hvor længe effekten varer. De kan ikke blive enige om, hvilket udfald, der påvirkes af tidsskiftet. For eksempel påstås det i Skift til vintertid udløser boom af depressioner, at der ses en 8% stigning i diagnoser med depression i måneden efter vintertid. Det påstås dermed, at den ene ekstra time, som vi får lov at sove, har en effekt, som varer en hel måned!33 Og ja. Vores daglige rytme bliver skubbet lidt, men vi får stadig lige meget lys.

Mest af alt lugter det som af udokumenterede, lommefilosofiske myter iblandet en god portion Texas Sharpshooter-faldgruber. At påstå en årsagssammenhæng af en enkelt time, der træder i kraft en dag, hvor langt de fleste kan sove længere/kortere efter behov lyder lidt for godt til at være sandt.

Konklusion

Sommer-/vintertid kan være besværlig. Vi mister en time (øv!), men får til gengæld senere en time (yay!). Sover vi over os risikerer man at komme for sent på arbejde, men skiftet sker trods alt mellem lørdag og søndag, så der er rigelig tid til at justere ure. Specielt i vores dage, hvor telefoner, computere og tv’er automatisk stiller klokken om. Dyrene i naturen kan være forvirrede over at menneskenes indtog i trafikken og byerne skifter pludseligt, og her kan det have en betydning, men det går givetvis mere ud over dyrene end over menneskene. Det “moderne menneske” har trods alt levet som nomader og tilpasset sig i lyset og sæsonerne i størstedelen af vores eksistens.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt sommer-/vintertid er godt, skidt, hvor meget energi vi sparer, om det er unødvendigt eller bare irriterende. Det mest irriterende er alle de fjollede og ubegrundede påstande om dødeligheden ved sommer-/vintertid, der dukker op i medierne igen og igen. Det er sommertidens skyggeside: vi bliver dummere af at bruge energi på at diskutere det.